I Abruzzo har de deres egen pasta-type. Nemlig chitarra. Den hedder sådan, fordi den laves på et strengeinstrument, der med MEGET god vilje kan sammenlignes med en guitar.

Det er en pasta, der er rektangulær og bredere end spaghetti (som jo er rund), men er meget smallere end eksempelvis fettuccine.

Man laver den ved at rulle pastaen flad. Derefter lægge man pastaen på chitarraen og bruge rullen til at presse pastaen gennem strengene. Egentligt meget enkelt.

Klassikeren i Abruzzo er chitarra al ragù (pasta med kødsovs). Hver egn har naturligvis deres egen opskrift på ragù, som selvfølgelig er den bedste. Men man kan få chitarra med alt muligt, og også en ragù lavet på vildsvin (cinghiale). Det er rigtig godt. Ude ved kysten ses chitarra også ofte med skaldyr.

Pastaen laver man som al anden pasta med durummel og æg. Pastaen skal være ret hård, men ikke tør. Man skal kunne arbejde med den. Salten kommer man i kogevandet.

Man kan købe en chitarra overalt i Abruzzo, hvor de sælger køkkenudstyr og på markederne. Jeg har selv købt vores i Mercatone Uno ved Pineto for ca. 10 euro. Vi har en i Villa Cichetti ved Atri, men vi har også taget en med hjem.

Billedet er fra vores eget køkkenbord.

Fra d. 1. april til d. 2. juni 2014 kan man på Museo Hendrik Christian Andersen i Rom se en udstilling af danske impressionistiske kunstmaleres billeder fra Abruzzo.

Udstillingen omhandler bl.a. maleren Kristian Zarthmann, der fra 1883 holdt til i lange perioder i byen Civita d’Antino i det vestligste Abruzzo, hvor han blev udnævnt til æresborger. Maleren Joakim Skovgaard ophold sig også i perioder i byen sammen med Kristian Zarthmann.

I Civita d’ Antino er en plads opkaldt efter Zarthmann.

Kristian Zarthmann, der levede fra 1843 til 1917, var uddannet på Kunstakademiet i København 1864 – 1868. Zahrtmann var en af initiativtagerne til Kunstnernes Studieskole senere kaldt Zahrtmanns skole. Han kom til at præge flere generationer i dansk malerkunst.

Museets hjemmeside: http://www.museoandersen.beniculturali.it

Abruzzos hovedstad, L’Aquila, er stadig hårdt medtaget efter jordskælvet i 2009.

D. 6. april 2009 kl. ca. 3.30 om natten ramte katastrofen. På det tidspunkt ramte et jordskælv på 6.3 Abruzzos fine gamle hovedstad L’ Aquila. Mange tusinde bygninger blev smadret og mere end 300 mistede livet i byen og i landsbyerne omkring, mange tusinde blev såret.

Mange har mistet alt, deres bolig, deres eksistensgrundlag, venner og familie.

L’ Aquila var en gammel fin by. Og er Abruzzos hovestad. Grundlagt helt tilbage i 1200-tallet. Byen ligger smukt i mere end 700 meters højde og er omkranset af bjerge på mere end 2.000 meter. Byen har knap 70.000 indbyggere.

Byen havde en flot gammel midtby (centro storico) med masser af gamle huse og smalle gader, samt naturligvis fine kirker og palæer.

Vi besøgte byen flere gange før jordskælvet, og oplevede en meget smuk by med et rigt handelsliv i de små gader, specielt den smalle hovedgade med mange små butikker, domkirken og domkirkepladsen gjorde indtryk.

Her i februar 2014 tog vi chancen og tog ind til byen. Det var en frygtelig oplevelse. Hele midtbyen er smadret, der er delvist ryddet op, men genopbygningen går kun meget langsomt fremad. Den gamle bymidte er stort set øde, næsten ingen mennesker, bortset fra bygningsarbejdere og vagter og stort set ingen butikker. Genopbygningsarbejdet virker helt uoverskueligt. Stort set alle bygninger er mere eller mindre ødelagt. Også domkirken.

Der går mange år før byen er tilbage, hvor den var før. Hvis den nogensinde kommer det.

Med mindre man har lyst til at se, hvor meget et jordskælv kan ødelægge en by, kan et besøg desværre ikke anbefales lige nu.

Gennem tiderne har byen været ramt af mange andre jordskælv, det sidste i 1958, dog meget mindre.

L’ Aquila betyder i øvrigt ”ørnen” på italiensk. Vi håber, ørnen kommer til at flyve igen.

(Billedet er fra før jordskælvet, domkirken brasede sammen, statuen i forgrunden overlevede)