De færreste er nok klar over, at lakrids er en Abruzzo specialitet (ligesom safran er det).

I Abruzzo har man efter sigende dyrket og brugt lakrids helt tilbage til romertiden. I 1500-tallet begynder dominikanske munke at trække saft på lakridsrødderne, der dyrkes omkring floderne Vomano og Piomba. Men det er dog først i 1800-tallet at en kommerciel produktion for alvor kommer i gang. Det er firmaet Cavalier de Rosa i Atri der starter.

Ladridsrødderne findes især i området mellem kystbyerne Silvi og Montesilvano nord for Pescara og byen Atri, der ligger mod nord og lidt inde i landet oppe i bakkerne. Atri er også byen, hvor vi har vores hus.

Man skal ikke have været i Atri ret længe for at se, at lakrids er vigtig. Der er masser af butikker, der sælger lakrids i alle afskygninger. Formet som spaghetti eller penne eller i mere traditionelle former. Slikhylderne i supermarkederne er også fyldt med den lokale lakrids.

Cavalier de Rosa er siden blevet til firmaet Menozzi de Rosa. Fabrikken ligger uden for Atri på vej ned mod kystbyen Pineto.

Lakrids kan bruges til meget i Atri og omegn – udover slik. Jeg har spist pasta med lakridssovs. Det smager faktisk rigtig godt. Man kan også få pasta med lakrids i. Det har jeg stadig til gode. De laver noget tyk, sort spiritus med lakrids – og selvfølgelig kan man få lakridsis. Spiritussen kan drikkes, men er nok mest til “kendere” (hvis man kan lide Nordsøolie og Ga-Jol-sprut og den slags, er det fint). Lakridsis kan anbefales.

Læs også: Safran – Abruzzos guld

Se mere på: www.menozziderosa.com

Badebyen Pineto ved Adriaterhavet er især kendt for sine pinjetræer helt nede ved vandet – og så tårnet Torre di Cerrano (billedet), der ligger et par kilomenter syd for byen ud til havet. Pineto er badebyen vi tager til, når vi skal ud og bade. Vores hus ligger oppe i byen Atri, der ligger 12 kilometer væk – oppe i bakkerne.

Pineto er en ret ny by. Den er først begyndt at vokse efter at jernbanen langs Adriaterhavet kom til i midten af 1800-tallet og vejsystemet langs kysten blev udbygget. Jernbanen går da også lige gennem byen små 100 meter fra vandet. Fra stationen skal man bare lige under jernbanen, så er man i pinjerne og ved stranden.

Stranden ved Pineto regnes for en af de bedre strande langs Adriaterhavskysten. Og det siger ikke så lidt, for der er mange gode badestrande langs Abruzzos kyst. Stranden har det blå flag, og den er ikke så overrendt som strandene længere nordpå ved Rimini og Venedig eller dem i Toscana. Her er fint hvidt sand og stranden er meget børnevenlig.

En af de ting vi godt kan lide ved Pineto er, at man har ladet være med at bygge store hotelkomplekser og satse på masseturisme som visse andre steder langs kysten. Her er mindre hoteller, pensioner og ferielejligheder. Om sommeren er der mange mennesker, men ikke FOR mange mennesker. Byen har som andre feriebyer selvfølgelig en masse restauranter.

Torre di Cerrano blev oprindeligt brugt til at holde øje med tyrkerne på den anden side af Adriaterhavet. I dag rummer det et havbiologisk laboratorium.