Pecorino o pecorino. Formaggio e vino bianco

I Abruzzo kan man få to slags pecorino. En ost. Og en hvidvin. Begge er fantastiske.

Pecorino er en klassisk italiensk fåremælksost, der laves stort set over hele Italien.. Blandt de mere kendte er Pecorino Romano, Pecorino Toccano og Pecorino Siciliano. Men de laver også pecorino i Abruzzo. Pecorino d’Abruzzo. Pecorino ost er en hård, salt, nøddeagtig ost og har en smuldrende konsistens. Den fås fra blød til meget hård. Jo hårdere, jo ældre. Pecorino oste fås også med chiliflager, valnødder og trøffel. Jeg synes den med trøffel godt kan blive lidt vammel, men det er jo en smagssag.

Pecorino hvidvinen laves derimod stort set kun i Abruzzo. Det er en intenst duftende, fyldig hvidvin med sprød og lækker smag. Jeg syne den er mere interessant end den anden hvidvin i Abruzzo, Trebbiano d’ Abruzzo, der er lavet på trebbianodruen, som også anvendes mange steder i Italien. Trebbiano d’Abruzzo er som regel en meget tør og stram vin, som fungerer fint serveret kold i varmen. Men jeg synes ofte den mangler noget fylde, sødme og noget duft.

Desværre er det svært at finde en pecorino vin i Danmark. Og det er en skam. Men i Abruzzo findes de selvfølgelig i ethvert supermarked.

Pecorino og pecorino fungerer i øvrigt rigtig godt sammen.