Azzinano – lille bjerglandsby fuld af vægmalerier

Azzinano er en lille bjerglandsby der trykker sig tæt op af Gran Sasso bjergmassivet på den østlige side. Det ville være en lille bjerglandsby som 1000 andre i Abruzzo, hvis ikke den lille by var fuld af vægmalerier.

De første vægmalerier blev skabt omkring år 2000 og i dag rummer byen hen ved 30 større eller mindre vægmalerier. Der kommer hele tiden flere til.

Alle vægmalerierne er naivistiske i deres stil og handler stort set alle om gamle lege og spil. Børn går igen på næsten alle billeder.

Landsbyen ligger i kommunen Tossicia, der i alt har 1400 indbyggere!

Man kommer dertil ved at køre af ved afkørslen Colledara/ San Gabriele på Autostradaen A24. Afkørslen ligger lige før eller lige efter den mere end 10 km. lange tunnel, der fører gennem Gran Sasso massivet – alt afhængig af hvorfra man kommer.

Er man i området, eller kører på A24 og har brug for en pause, er den lille landsby bestemt en omvej værd.

Se lille film på YouTube fra Azzinano her.